Skatecamp i Påskeferien 2022

Kender du en, som skal med på skatecamp?

Skateundervisning er sjovere med venner

Gå ikke glip af den fedeste Påske camp med Danmarks bedste instruktører. Professionel og nærværende skateundervisning med fokus på udvikling, masser af succesoplevelser og en hel uges sjov sammen. Vi tager fuld ansvar for dine børn – store som små. Vores instruktører er ikke kun blot dygtige indenfor deres område, de er også super imødekommende og besidder pædagogiske evner. Du er som forældre selvfølgelig også velkommen til at deltage.

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage uanset niveau og alder, primært børn i alderen 8-14 år. Eneste krav er, at du formår at skate fra sted til sted.

Hvornår?
Uge 13: mandag d. 28. marts til fredag d. 1. april.
Alle dage fra 9.00 til 16.00.

Hvor
?
Vi starter på Emblasgade 175, 2100 København Ø, hvor vi derefter tager ud til forskellige planlagte aktiviteter.

Påskeferie – Skatecamp 2022

Program

Afhægigt af deltagernes niveau og vejret, kan lokationer ændres, og nye kan blive tilføjet til programmet. Fokuspunkterne for dagene (såsom street- og parkskating) vil dog forblive de samme.

Mandag den 28/3

Tema: Lær hinanden at kende 

På skatecampens første dag skal vi lære hinanden at kende og på skatetur til forskellige spots på Nørrebro. 

Dagen starter med, at vi hilser på hinanden og afstemmer forventninger for, hvad der skal læres i løbet af ugen.

Retsen af dagen bruges på at skate.

Tirsdag den 29/3

Tema: Drop-in og carving i bowl

Denne dag skal vi lære at lave drop-ins og skate i en bowl. Vi besøger skateparker som HulletUnder Broen og Flitholmsbowlen.

På dagen vil du bl.a. opleve, at der er fokus på at gøre dig mere sikker på dine hjul, så du kan køre med højere fart, end du er vant til.

Onsdag den 30/3

Tema: Parkskating

Som opfølgning på tirsdagens øvelser, tager vi onsdag til Birkerød Skatepark, hvor der vil være fokus på parkskating.

Vi skal bl.a. finde modet til at lave store hop, så vores tricks kan se ekstra sprøde ud. Måske er det denne dag, du lærer at lave dit først “grap”.

Torsdag den 31/3

Tema: Streetskating

På campens næstsidste dag, vil vi udfordre din kreativitet, når vi besøger et væld af skatespots i Indre By. For eksempel Israels Plads, Jammers Plads og Nansensgade.

Vil vil på dagens have fokus på at få dig til at bruge nogle af de ting, du har lært i de forskellige skateparker og bruge dem ude i byen. For skating behøver ikke foregå i en skatepark, men kan dyrker nærmest overalt.

Fredag den 1/4

Tema: Afslutning

Fredagen står i hyggens tegn. Vi starter med at besøge de to skateparks Fælledparken Skatepark og Løbehjulsparken.

Campen slutter af i L.O.W Skatepark, hvor vi vil lave små konkurrencer og aflsutningsruns, hvor vi ser, hvor meget vi har udviklet os. Til sidst vil der blive uddelt præmier for bl.a. campens største fighter og ugens bedste trick.

Aktiviteter ved regn

Vejret i påsken kan være omskifteligt, så vi har altid nogle aktiviteter i baghånden, hvis det skulle begynde at regne.

I tilfælde af mindre regnmængder vil vi suppplere dagens skating med at lære at reparere sit skateudstyr, lave sine egne skatevideoer m.m.

Skulle der opstå heldagsregn, der umuliggør skating, vil vi tage ud og springe trampolin, dyrke kampsport, klatre eller lignende.

Alle er velkommen

Det handler ikke kun om at være aktiv, men at være en del af et fællesskab som deler samme passion, uanset hvor du er i verdenen. Det giver udfordringer, sved på panden og kreativiteten for lov at vokse. Hjulene kører under dig, suset i maven, når dit trick efter mange forsøg giver pote, et meditativt flow.

Hos L.O.W giver vi børn udfordringer gennem sjov læring. Vores instruktører er Danmarks bedste, de lever og ånder for at skate. Med mange års erfaring og utallige konkurrencer bag sig, vil vi give inspirationen og læring videre. Nybegynder, øvet eller bare vil noget mere, så er vores søde og fantastiske instruktører der til at guide og vejlede dig gennem skatecampen i skateåndens tegn.

Vi har lavet en skatecamp i de normale ferieperioder, med masser af mulighed for at dyrke det du, dine børn eller venner brænder for. Vores camp er bygget på fællesskab, læring og udfordringer gennem sjove aktiviteter og nye venner med samme iver for at skate.

Ansvarsfraskrivelse

Ved deltagelse til undervisning eller enhver anden forbindelse relateret dertil (som ved eksempelvis transport eller en workshop) bærer eleven selv det fulde ansvar og skal derfor benytte sin egen ulykkes- og ansvarsforsikring, som i tilfælde af uheld, kan dække episoden. Ved accept af denne ansvarfraskrivelse, fraskriver værge/forældre eller eleven sig ethvert ansvar for erstatning og derfor kan der ikke pålægges erstatningsansvar for virksomheden, instruktører, skateparks, producenten af udstyr eller arrangøren af et givent arrangement. Ved at du indsender tilmelding til en aktivitet under L.O.W Skate Academy ApS, accepterer du ovenstående ansvarsfraskrivelse.